Bunkers, barakker og en sømbeslået støvlesål – Spor af 2. verdenskrig i udgravningerne på den tidligere Facebook-grund ved Esbjerg

Under de arkæologiske undersøgelser  på sitet for det indtil for nyligt planlagte datacenter ved Andrup, var er det mere end spor af oldtiden der blev gravet frem. En del af området overlapper nemlig med den flyveplads, som blev anvendt af den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig (se fig. 2). Flyvepladsen var kraftigt bebygget med flyveskjul, barakområder, befæstninger og meget andet, som har sat sig tydelige spor både under og over mulden.

Bunker

Figur 1: Næsten intakt bunker af ”Ringstand”- eller ”Tobruk”-typen stadig på den sydligste del af undersøgelsesområdet – lige nord for Nordre Tovrupvej (nederste venstre stjerne på figur 3). På marken bag bunkerne ses museets tildækkede søgegrøfter. Foto: Sydvestjyske Museer.

Flyvepladsen, Einsatzhafen Esbjerg, blev anlagt den 9. april 1940, da tyske tropper besatte den noget mindre Esbjerg Flyveplads på godt 42 ha. I de efterfølgende år blev flyvepladsen udbygget med hangarer, værksteder, barakker og befæstninger. Ved krigens slutning dækkede den et området på ca. 120 ha[1].

[1] Thorsen & Jensen 2013, s. 10

Areal for Einsatzhafen Esbjerg m. udgravninger - Facebook grund

Figur 2: En indtegning på luftfoto fra 2018 af hele det befæstede areal omkring Einsatzhafen Esbjerg ved krigens slutning (blåt område). Indtegningen følger den yderste pansergrav og er lavet ud fra ældre kortmateriale og luftfotos. Der kan derfor være upræcisheder. I sydøst ved Tovrup og i sydvest ved Fovrfelt kobler befæstningen sig samme med befæstningerne omkring Esbjerg. Undersøgelsesområdet ved Facebook-arealet er indtegnet med gult. Museets tidligere undersøgelser er markeret med røde firkanter og udgravningsfelter er markeret med blå fuldfarve. Tegning: Sydvestjyske Museer.

Befæstningerne omkring flyvepladsen bestod yderst af pansergrave med et system af pigtrådsspærringer, løbegange, kampstillinger og faste betonbunkers hovedsageligt bevæbnet med maskingeværer og panserværnskanoner. Der var også udlagt omfattende minefelter med både panser- og personelminer.

På trods af det stærke ydre forsvar havde det tyske militær et doktrin om forsvar i dybden. De indre lejre og installationer var derfor også omgivet af egne befæstningsværker, så de selvstændigt kunne forsvare sig ved et angreb. På denne måde skulle en angriber kæmpe sig vej gennem hele området og ikke bare gennembryde de ydre forsvarsværker.

Kjersingområdet, hvor flyvepladsen lå, er derfor dækket af både synlige og usynlige spor efter årene under tysk besættelse. Det samme gør sig gældende for store dele af Esbjerg som, grundet frygt for en allieret invasion, var en af Danmarks mest befæstede steder under den tyske besættelse. Netop de usynlige spor træffer vi ofte på, når vi i forbindelse med vores undersøgelser fjerner mulden i området.

 

Pansergravene i udgravningerne

Nogle af de mest omfangsrige og tydelige spor vi finder efter den tyske besættelse, når vi graver rundt omkring Esbjerg, er de store pansergrave. Pansergravene var en V-formet grøft på 4-8 meters bredde og 2,5-4 meters dybde. De var moderne voldgrave designet til at bringe fremrykkende kampvogne til standsning ved, at de ganske enkelt kører front først ned i den og kan så vanskeligt komme op igen. Desuden vil de i processen blotte deres tyndere top- eller bundpanser for panserværnsvåben. Arkæologisk fremstår de som brede mørke striber i undergrunden, fyldt med blandet jord og undergrundssand, som hastigt blev fyldt i efter krigen. Ofte zig-zagger grøfterne gennem landskabet for at skabe bedre forhold for flankerende ild i stil med renæssancens takkede kasteller.

Plan over fundne WW2 anlæg

Figur 4: Luftfoto over det forundersøgte område med indtegning af pansergravens (rød) og de bagvedliggende løbeganges (blå) forløb, som kunne ses i de arkæologiske undersøgelser. De steder, hvor der umiddelbart kunne erkendes konstruktioner – enten bevarede over jorden eller fundet i ved muldafrømning – er markeret med gule stjerner. Tegning: Sydvestjyske Museer.

SJM 591 DB010

Figur 5: Pansergravene afsætter sig tydelige spor i undergrunden. Fylden er oftest en rodet blanding af muld og sandet undergrund, der er fyldt i graven straks efter krigens afslutning. For det tydelige billedes skyld, er her dog vist et eksempel fra en forundersøgelse på Tarp Byvej.

ps-6044@esbjergkommune.dk_20190225_134726_001

Figur 6: Eksempel på udformning af pansergraven. Her ved Darumvejens overførsel ved Måde. Bemærk betonstubbene, som spærrer vejen. Foto fra Holstein 1979.

Spor af tyske barakbygninger

Lige nord for den lille sidevej til Nordskrænten fandt arkæologerne under forundersøgelsen pludselig en flot bevaret teglstensbelægning (se fig. 7). Indledningsvis var der tvivl om alderen, men et hurtigt kig på gamle optegnelser og luftfotos afslørede, at der sandsynligvis var tale om en gulv- eller udendørsbelægning i eller ved den ene af to tyske barakbygninger beliggende på arealet. Belægningen lå under overfladeniveau, så denne må være forsænket i forhold til det omkringliggende terræn.

DSC_4096

Figur 7: Flot bevaret teglstensbelægning fundet ved placeringen af to tyske barakker. Der blev yderligere fundet spor muligvis af barakkernes fundamenter. Nærliggende løbegrave, som den der ses lige nord for teglbelægningen, har forbundet barakkerne med stillinger lige øst herfor.

Der er formodentlig tale om to hestestalde tilhørende den nærliggende lejr ”Udet”. [1] Lejren var, som de øvrige større lejre på flyvepladsen, opkaldt efter en berømt tysk 1. verdenskrigs pilot. I dette tilfælde flyver-esset Ernst Udet.

Umiddelbart øst for barakkerne viste forundersøgelsen et omfattende netværk af løbegrave og nedgravede stillinger. Kampstillingerne kan meget vel have dækket en af de østlige indgange til flyvestationen, som lå langs Lykkesvejs tidligere forløb, før denne blev gennemskåret af motorvej E20 (se fig. 8).

[1] Thorsen & Jensen 2013, 93-94.

1944 kort m. tekst

Figur 8: Udsnit af luftfoto fra 1944 over området med angivelse af de ovenfor nævnte steder.

Udgravning af en bunker

Som en del af den arkæologiske forundersøgelse blev det besluttet at frigrave en af de bunkers, hvis synlige dele ellers for længst er blevet fjernet. På trods af at anlæg som disse ikke er særlig gamle i arkæologisk henseende, kan det argumenteres, at de udgør et væsentligt minde om en dramatisk periode både i Esbjergs historie såvel som i Danmarkshistorien. Herhjemme er kun udvalgte anlæg fra besættelsestiden beskyttet, hvorfor de tilbageværende levn fra eksempelvis den tyske flyveplads ved Esbjerg risikerer at blive fjernet i kommende anlægsarbejder og evt. viden vil gå tabt. Yderligere har vi erfaret, at fund fra besættelsestiden altid har stor interesse fra offentligheden. Når vi har muligheden, foretager vi derfor ofte en begrænset registrering af stående eller fremkomne 2. verdenskrigsanlæg indenfor vores undersøgelsesområder.

Ud fra luftfotos og ældre kortmateriale kunne vi se, at vores forundersøgelser bragte os tæt på en af stillingerne bag pansergraven, og det var derfor ikke vanskeligt at afrømme overjorden hen over den (den nordligste af stjernerne på fig. 3). Kun få centimeter under overfladen fremkom omridset af tykke, stålarmerede betonmure. Ikke underligt, at landmanden der har dyrket jorden, haft nogle problemer med pløjningen. De øverste ca. 1,5 meter af bunkeren var blevet nedbrudt, resten har fået lov til at ligge tilbage lige under mulden. Med en tykkelse på 40 cm kræver det også lidt komme igennem murene. En stor del af nedbrydningsaffaldet var fyldt ind i bunkeren, så for at få et fuldt overblik måtte dette først tømmes ud – sammen med temmelig store vandmængder.

DSC_0049

Figur 9: Arbejdssituation under fremgravning af bunkeren. Tømningen er godt undervejs og vi er tæt på bunden. Lige til venstre for Michael (i blå jakke med ryggen til) ses døren ind til bunkeren. Ca. hvor skovlen ligger er en trappe op til den forhøjede maskingeværstilling. I forgrunden ses spor i undergrunden af de løbegange, som gik ind til bunkeren.

Bunkeren viste sig hurtigt, at være resterne af en såkaldt ”Ringstand”- bunker eller ”Bauform 58c” som den hed i de tyske bunkers-byggeforskrifter ”Regelbau”. De Allierede kaldte dog typen ”Tobruk” efter den nordafrikanske by hvor de først stødte på den. Det er en mindre forsvarsbunker bestående af et lille forkammer og en forhøjet standplads med en cirkulær åbning i toppen (se fig. 1). I den cirkulære åbning var oftest placeret et let maskingevær. Maskingeværet kunne også monteres en affutage, som via en metalskinne i kanten af hullet let kunne drejes 360o, deraf det tyske navn ”Ringstand” (se fig. 11 øverst). Affutagen kunne endog vinkles op, så flyvende mål kunne beskydes. Typen kunne desuden udstyres med mortér, observations- eller lys-kommunikationsudstyr, og den blev hurtigt meget udbredt i mange af de besatte områder. I sammenhæng med løbegange og gravede stillinger udgjordes en stor del af nærforsvarsstillingerne omkring flyvestationen og Esbjerg by således af denne type bunkers.

Mapinfoplan over bunker

Figur 10: En digitalt opmålt plan over den udgravede bunker. Den kan med fordel sammenlignes med den bevarede bunker på fig. 1. Skyttehullet ses vendt mod nordøst, mens indgangen er i nordsiden. Betonmure og gulv er farvet mørkegråt, mens spor efter byggegruben og løbegange er indtegnet med lysegråt. Det røde foran indgangen er en drænet trinrist lavet i tegl, så vand fra løbegangen ikke kom ind i bunkeren. Hullet under trinristen havde et par skjulte overraskelser.

r3

Figur 11: Et par billeder af bunkertypen i anvendelse både med og uden affutage. Ophav og lokaliteter ukendt.

Den tyske besættelsesmagt havde åbenbart også problemer med det fugtige danske klima og den fedtede Andrup-ler, for foran indgangen til bunkeren var anlagt en fin teglbygget drænbrønd eller trinrist. Til hulrummet var anlagt et drænrør af tegl, så vand i løbegangen ville dræne væk fremfor at løbe ind på det lavere liggende gulv i bunkeren. Heldigvis besluttede vi på falderebet at tømme den lille drænbrønd, for til vores overraskelse indeholdt den flere fund, som førte direkte tilbage til bunkerens bemanding. Således kunne vi fiske både hovedet fra en spade, en hestesko og en småbeslået sål fra en støvle op ad hullet (se fig. 12). Spaden var med rundet skær. Muligvis en type med længere skaft og t-formet håndtag, som ofte ses påhængt tyske kørekøjer på billeder fra krigen. Støvlesålen var sømmet rundt langs kanten, men var eller så medtaget, a støvletypen ikke kunne endeligt identificeres. Det er dog besnærende at forestille sig en dårlig dag for en tysk soldat, da han skulle tømme drænhullet ud og mistede både spade og støvlesål i det klistrede Andrup-mudder. Her lidt over 70 år senere kunne vi så trække sålen fri af mudderet og få et lille ejendommeligt tilbageblik til en tid, hvor den tyske besættelse satte dybe spor i og omkring Esbjerg.

DSC_0073

Figur 12: En entusiastisk museumsinspektør med den fundne støvlesål. På jorden ses bladet fra spaden.

Ønsker man at se nogle af de bevarede anlæg fra den tyske Atlantvold, så kan man tage en gåtur i Strandskoven. Her er den store Ugruko kommandocentral for nyligt blevet ryddet for beplantning og udstyret med infotavler.

 

Museumsinspektør Troels Bo Jensen (trbj@sydvestjyskemuseer.dk)

 

Litteratur:

Holstein, Ulrich: Esbjerg. Et tyngdepunkt i det tyske vestkystforsvar 1940-1945. Jubilæumsskrift i forbindelse med Marinehjemmeværns flotille 131´s 25 år jubilæum. Forlaget ZAC, 1979.

Thorsen, Torben & Morten S. Jensen: Esbjerg Flyveplads 1940 til 1945. Luftkrigen over Esbjerg 1939 til 1945. Besættelsestidshistorisk selskab for Esbjergområdet. Forlaget kahrius.dk, 2013.

 

 

Reklamer

One thought on “Bunkers, barakker og en sømbeslået støvlesål – Spor af 2. verdenskrig i udgravningerne på den tidligere Facebook-grund ved Esbjerg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s