Udgravningerne ved Facebooks datacenter i Andrup

Skærmkort_hele grunden

Fig. 1. Grunden på 230 ha imellem motorvej E20 og Andrup. Copyright Geodatastyrelsen med tilføjelser af Sydvestjyske Museer.

I foråret 2018 blev Sydvestjyske Museer kontaktet af Esbjerg Kommune og informeret om, at en anonym privat bygherre forhandlede om køb af en meget stor erhvervsudstykning mellem motorvej E20 og Andrup.

Kommunen igangsatte arkæologiske forundersøgelser for at få klarhed over omfanget af fortidsminder i området.

I efteråret 2018 blev det offentliggjort, at bygherren er Facebook, som ønsker at opføre et datacenter.  

 I alt er grunden på 230 ha svarende til 2.300.000 m2 svarende til 2300 parcelhusgrunde på hver 1000 m2 (!) Det er det største arkæologiske projekt, museet til dato har skullet løfte.

 Området ligger i ejerlavet Andrup og var altså tidligere en del af jordene tilhørende denne landsby.

blogindlæg HMB

Fig. 2. Datacentergrunden henlå omkring 1870 i hede (lyserød) og agerjord (hvid) som det fremgår af kortserien De Høje Målebordsblade. Copyright Geodatastyrelsen med tilføjelser af Sydvestjyske Museer.

På forhånd havde vi et vist kendskab til området i kraft af tidligere undersøgelser. Vi vidste, at der mod øst ville ligge dele af landsbyen Andrups forgænger fra jernalderen, og vi havde også kendskab til enkelte gravhøje fra stenalderens enkeltgravskultur på andre dele af arealet. Men langt størstedelen af det enorme område er gammel hede, og fra andre undersøgelser ved vi, at disse marginaljorder i udkanten af de gamle landsbyers ejerlav generelt rummer færre fortidsminder.

De arkæologiske forundersøgelser blev indledt i maj 2018 og består i, at vi med en gravemaskine trækker muldjorden af for at se, om der under pløjelaget er bevaret fortidsminder. Det kan både være stolpehuller fra huse, affaldsgruber eller eventuelt grave. For at højne tempoet har vi kørt med 2-3 gravemaskinehold. Indtil nu er der samlet trukket over 80 km søgegrøfter.

Søgegrøfter 11.10.2018.JPG

Fig. 3. De røde streger er de indtil nu gravede søgegrøfter, som er blevet udført i takt med, at de forskellige arealer er blevet tilgængelige. Kortbaggrunden er De Høje Målebordsblade fra omkring 1870 (copyright Geodatastyrelsen).

IMG_1996.JPG

Fig. 4. To til tre gravemaskiner har i mere end et halvt år trukket søgegrøfter ud over arealet. Når vi er færdige, udgør grøfternes samlede længde omkring 100 km. Foto: Sydvestjyske Museer.

Som forventet var store dele af den gamle hede uden fortidsminder, og disse arealer har vi kunnet frigive efter forundersøgelsen.

Efter kort tid var det dog også klart, at den østlige del af arealet rummede væsentlige og velbevarede fortidsminder. Slutundersøgelsen af disse områder blev indledt 1. september 2018 og i alt arbejder 18 arkæologer i øjeblikket på projektet.

 

Oversigt udgravninger 11.10.2018

Fig. 5. Foreløbig plan af de igangværende udgravninger lige vest for Andrup. På planen ses både gårde fra ældre og yngre jernalder. Plan: Sydvestjyske Museer lagt over et ortofoto fra 2017 (copyright Geodatastyrelsen).

Vi har fundet landsbyen Andrups forgænger i form af en hel landsby fra ældre romersk jernalder (0-200 e. Kr.) og dele af Andrup-landsbyen fra yngre romersk og germansk jernalder (200-800 e. Kr.). Ud over gårdene har vi også fundet en hel række grave, som vi i øjeblikket undersøger. Flere af dem indeholder bronzesmykker, perlekæder og lerkar, og i nogle tilfælde har vi også kunnet se, at den døde blev gravlagt i en udhulet træstamme, en såkaldt stammekiste.

DSC_0135.JPG

Fig. 6. Arkæolog Jane Sif Hansen og museumsinspektør Bente Grundvad i færd med at optage en perlehalskæde i præparat fra en barnegrav. Den bliver gravet ud på konserveringsværkstedet. I fodenden af graven ses et lerkar. Foto: Sydvestjyske Museer.

Sammenholdt med tidligere udgravninger kan vi nu i detaljer følge landsbyens opståen og udvikling igennem jernalderen. Gårdenes størrelse og de døde på gravpladserne fortæller om et velstående landsby-samfund bestående af selvejende familie-brug.

Udgravningerne foregår ved, at muldlaget graves af med en maskine, hvorefter de mørke, menneskeskabte nedgravninger tegner sig tydeligt mod den gullige råjord. Når større flader åbnes på denne måde tegner tomterne af de stolpebyggede gårde, forskellige grøfter, gruber og grave sig tydeligt. Selve udgravningen består i, at arkæologerne måler udgravningsfladerne op med stor nøjagtighed, hvorefter de forskellige arkæologiske anlæg udgraves. Typisk ved det vi kalder snitning, hvor den ene halvdel forsigtigt graves væk med håndskovl, så vi kan se og undersøge et snit af lagene. Hvis vi tror, der er tale om grave, er vi mere forsigtige og graver os forsigtigt ned i graven i et vandret plan.

I tiden før landsbyernes opståen flyttede gårdene mere rundt i landskabet og dyrkede blandt andet svedje-brug, hvor landskabet blev afbrændt for at gøde jorden. I bondestenalder, bronzealder og førromersk jernalder (fra 4000 f. Kr. til år 0) er sådanne kortlivede gårde, som flyttede rundt i landskabet det generelle mønster. Spredt ud over det store areal har vi fundet en hel del gårde fra dette tidsrum også, men der er langt imellem dem på de gamle hedearealer.

Igennem området løber også den befæstningslinje, som anlagdes omkring Esbjerg i 1944 af den tyske besættelsesmagt. Løbegangene, pansergravene og de forskellige faste stillinger er veldokumenterede og ses tydeligt på gamle luftfotos. De tegner sig også tydeligt i vores søgegrøfter. 

Udgravningerne fortsætter ind i 2019.

Morten Søvsø, Overinspektør, Sydvestjyske Museer, mosvs@sydvestjyskemuseer.dk

 

 

 

 

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s