Guldmønten fra Gørding

Fredag den 3. august 2018 kl. 22.15 postede Jean Stokholm et billede i Facebook-gruppen Detektor Danmark af hvad, der lignede en guldmønt, han lige havde fundet med metaldetektor. Billederne af for- og bagside var ledsaget af teksten:

Yes yes sådan .ryster stadig fundet på aften tur.😍😍😍😍😍

Møntens forside, som den så ud på findetidspunktet. Foto: Jean Stokholm.

Møntens bagside, som den så ud på findetidspunktet. Foto: Jean Stokholm.

Billedet blev også bemærket af ansatte fra Sydvestjyske Museer, som tidligere har haft kontakt med Jean, og vi var omtrent lige så glade som finderens tekst, da det viste sig, at mønten var fundet i Gørding, som indgår i museets arkæologiske ansvarsområde.

Det var umiddelbart tydeligt, at der var tale om en mønt med arabiske tegn, men korset på forsiden undrede noget. I vikingetiden var arabiske sølvmønter, de såkaldte dirhemer, almindelige i Skandinavien. I 8- og 900-tallet kom de hertil i millionvis via handelen på de russiske floder, og de blev anvendt i mere eller mindre ophugget form i vikingetidens vægtøkonomi. Der bliver fundet hundredvis af mere eller mindre hele dirhemer hvert år af danske detektorbrugere.

Vores første bud var, at Jeans fund måtte være en arabisk guldmønt, en såkaldt dinar. Modsat sølvmønterne er de ekstremt sjældne i Skandinavien. Der kendes under en håndfuld.

Da der var tale om et helt særligt fund, fik vi den følgende mandag fundet bragt i sikkerhed og begyndte at kigge nærmere på det. Efter at være blevet renset let af vores konservator var det tydeligt, at mønten, som er på størrelse med en 20-krone, på bagsiden havde spor efter, at der har været påloddet en nål og derunder et lille øsken. Mønten har været båret på tøjet, og sådanne møntsmykker var populære i Danmark i tidsrummet 1050-1250. Ofte blev de båret som par. Imellem øskenerne kunne hænge en perlekæde.

Møntens forside. SJM679x4. Foto: Sydvestjyske Museer.

Møntens bagside med spor efter de påloddede nålefæster og et øsken. SJM 679×4. Foto: Sydvestjyske Museer.

Vi fik taget nogle gode billeder, satte os til computeren og begyndte arbejdet med at få bestemt mønten. Den følgende dag var der opnået kontakt med en førende spanske numismatiker på området, Manuel Mozo Monroy, som fra sit hjem i Thorshavn på Færøerne (!) kunne fortælle, at der ikke var tale om en arabisk dinar, men derimod en spansk morabetino, slået af den Kong Alfonso VIII af Castilien (1158-1214) i Toledo i det centrale Spanien.

Efter Romerrigets fald overtog de kristne visigotere magten på den iberiske halvø. I det tidlige 700-tal erobredes næsten hele halvøen af arabiske og nordafrikanske styrker og blev del af det arabiske kalifat under navnet Al-Andalus. Kun en lille del af det nordlige Spanien omkring Oviedo forblev under visigotisk, kristen kontrol. I 900-tallet svækkedes det arabiske styre og en langvarig krig mellem kristne og muslimske hære brød ud. Den strakte sig over fem århundreder helt frem til de kristne hærstyrkers endelige sejr i 1492 og er samlet under betegnelsen Reconquista’en.

Det er i denne brydning mellem det muslimske Al-Andalus og Nordspaniens kristne kongedømmer, at møntfundet fra Gørding skal forstås. På forsiden ses det kristne kors, og i det centrale felt står på arabisk: ”Kirkens imam, Den store pave af Rom”, mens randskriften lyder: ”I faderens, sønnens og helligåndens navn. Én Gud alene, de troende og døbte vil blive frelst.”

Allah er blevet skiftet ud med Gud og Paven.

På bagsiden står der i det centrale tekstfelt navnet på udstederen, Alfonso, og i randskriften møntstedet Toledo og årstallet 1218 i den safariske kalender, som begynder i 38 f. Kr. Det svarer til 1180 efter vor tidsregning.

Fundet af denne mønt i Gørding var i sig selv en numismatisk sensation, men det stoppede ikke her. Da Manuel fik slået efter, viste det sig, at der ikke kendes andre mønter af denne type udstedt i året 1180 e. Kr. Vores mønt er dermed unik!

Der melder sig naturligt spørgsmålet om, hvordan i alverden den er havnet på marken i Gørding? Der er ikke tvivl om, at den har været båret som et smykke, og bæreren må have tabt den på marken, hvis ikke den er kommet ud med møddingen fra en nærliggende gård. Ud fra nålefæstets placering kan vi se, at mønten ikke har vendt helt rigtigt, og man skal nok ikke forestille sig, at andet end korset har været forstået af bæreren.

Hvordan den kom til Danmark finder vi aldrig ud af, men allerede fra 1100-tallet var der en livlig trafik af pilgrimme til apostlen Jakobs grav i Santiago de Compostela, og mange af dem sejlede ud fra Ribe. Måske er mønten et minde om en sådan pilgrimsfærd.

Morten Søvsø, Overinspektør, Sydvestjyske Museer.

Reklamer

2 thoughts on “Guldmønten fra Gørding

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s