Jedsted Mølle – en vandmølle med spor tilbage til Valdemar Sejr

Gravning af faunapassage gennem Jedsted Mølles gamle mølledæmning

Som led i det EU-støttede naturgenopretningsprojekt for den truede fiskeart, snæbelen, etablerer Esbjerg Kommune bedre passage op i Kongeå-systemet ved bl.a. at etablere en faunapassage forbi det gamle stemmeværk ved Jedsted Mølle. Den forudgående arkæologiske forundersøgelse viste, at faunapassagen ville skære igennem den gamle mølledæmning nord for det nuværende stemmeværk.

SJM 365 DB103

Figur 1: Arbejdsfoto ved gennemgravningen af mølledæmningen. I jordvæggen mod syd ses tydeligt aftegningerne af dæmningens konstruktion, lige under den nuværende Jedsted Møllevej. De hvide mærker bruges til en fotografisk opmåling af dæmningens profil.

Jedsted Mølle ligger i dag på sydsiden af Kongeåen ca. 500 m øst for Jedsted By. Fra 1910 til 1960’erne fungerede møllen som elværk og leverede jævnstrøm til de omkringliggende landsbyer. Elværkets bygning er stadig bevaret og udgør sammen med møllebygningen fra 1840 et værdifuldt kulturmiljø.

Kong Valdemars Jordebog fra 1231 nævner møller i både Wilslef (Vilslev) og Estath (Jedsted). Det er blandt de første omtaler af vandmøller i Danmark.[1] Den præcise placering af disse ældste vandmøller kendes ikke, men det ville ikke være overaskende, hvis de har ligget omtrentligt hvor de gør i dag. På det ældste matrikelkort over Vilslev By fra 1820 består Jedsted mølle af en enkelt bygning beliggende samme sted som den nuværende mølles vestlige udløberfløj. Der er efter 1820 sket en opfyldning af mølledammen, hvis nordlige bred, ifølge det det ældste matrikelkort, tidligere løb langs Jedsted Møllevej, som er anlagt på mølledæmningen (se figur 2).

Den mindre forundersøgelse lige nord for stemmeværket viste, at den gamle mølledæmning var bevaret under Jedsted Møllevej, og kunne ved hjælp af årringsdateringer, føre denne tilbage til 1548/49 – altså på overgangen mellem middelalderen og renæssancen. På dette tidspunkt ejes møllen af den daværende Lensmand på Riberhus Klaus Sehested, som købte denne i 1542, efter at Korsbrødreklosteret i Ribe måtte overdrage møllen til Kongen ved reformationen i 1536.[2]

Formålet med selve undersøgelsen var både at klarlægge den gamle mølledæmnings opbygning, og om muligt finde ud af, om dele af mølledæmningen strakte sig endnu længere tilbage i tid.

SJM 365 - undersøgelsen på O1 kort fra 1820

Figur 2: Undersøgelsesområdet indtegnet med rødt på O1 matrikelkort fra 1820. Mølledæmningen, hvis formål var at inddæmme vandet og presse det igennem møllen, kan se løbende langs mølledammens vestside. Den ovenfor nævnte Vilslev Mølle lå ved åens nordlige omløb, kaldet Røde Å, hvorfor denne mølle også blev kaldt Røde Mølle. Røde Mølle forsvinder dog ud af historien i slutningen af 1600-tallet, og den skæbne er ukendt.[3]

 

Mølledæmningens opbygning

Slutundersøgelsen viste, at der lige under den nuværende Jedsted Møllevej, er bevaret mølledæmning i op til 1,6 meters højde. Dæmningen er konstrueret ved en kombination af tørv, sand og klægler støttet af fletværkshegn og træstolper. De øverste lag er afgravet, hvorfor det må formodes, at dæmningen på et tidspunkt har været højere. De nederste 30 cm af dæmningen var vandholdig med gode bevaringsforhold for træ og andet organisk materiale (se figur 3).

SJM 365 DB088

Figur 3: Foto af snit gennem dæmningen set fra NØ. Nederst i venstre side af billedet ses fodremmen til feltværkshegnet i dæmningen østlige side. Pakket op af hegnet yderside ses et tykt lag af blågråt klægler, som skulle forhindre vanderosion.

Dæmningens kerne bestod af stablede tørv holdt på plads i hver side af et feltværkshegn (K8 på figur 5). Hegnene har formodentlig skulle sikre tørven mod den værste erosion, særligt under opbygningen af tørvedæmningen, som muligvis er sket delvist i vand. Felthegnet var sat i en såkaldt fodrem, et træstykke hvori der var boret huller til hegnets støjler (lodrette kraftigere pinde feltværket var snoet omkring, se figur 4). Feltværkshegnet var bedst bevaret i østsiden, mens der i vestsiden kun blev fundet enkelte rester der bekræfter, at der også har stået hegn i denne side (K11 og K13 på figur 5).

flethegn.jpg

Figur 4: T.v. og øverst t.h.: Fodrem fra det østlige feltværkhegn. Støjlerne var sat ned i borede huller. Flere steder sad rester af støjlerne tilbage (K12). Nederst t.h. bevaret rest af væltet feltværkshegn.

På østsiden, ud mod den tidligere mølledam var der lagt et tykt lag af gråblåt klægler (K7 på figur 5), som har fungeret som værn mod vanderosion. I den østlige kant af klægleret stod en ydre række stolper, muligvis en del af et mindre bolværk mod mølledammen (K12 på figur 5). Over tørven var lagt et kraftigt sandlag, hvorover der var flere tynde henholdsvis gråt og gule sandlag. Sandlagene tolkes som vejlag, som formodentlig stammer fra trafik på dæmningens daværende overflade (K2-K6 på figur 5). Senere er dæmningen sandsynligvis blevet forhøjet med en kombination af tørv og sandlag, som ses over vejlagene i dæmningens østlige side (K1 og K9 på figur 5). Disse lag var afgravet i toppen, men viser at dæmningen på daværende tidspunkt har været højere. Hvor høj kan dog ikke siges præcist.

Den sydvestlige del af dæmningen var kraftigt forstyrret af et ca. 8,5 x 6,5 m teglstensfundament, sandsynligvis fra nyere tid (sort rektangel på figur 6). Der er muligvis er der tale om den nordlige del af en bygning hen over stemmeværket, som ses på de lave målebordsblade fra første halvdel af 1900-tallet. Sten- og mørteltype synes at underbygge en datering til slut 1800- start 1900-tallet. En større nedgravning fyldt med affald fra forrige århundrede havde desuden også fjernet en stor del af dæmningens sydøstlige side (lyst gråt område i højre side af figur 6).

Profil

Figur 5: Øverst: Fotoopmåling af snit gennem mølledæmningen. Metoden anvender et program til luftfotografi til at lave et målfast foto af en vertikal eller horisontal flade. Desværre sprængte en vandledning midt i registreringen, hvorfor der er vand i bunden på det venstre foto. Nederst: Tegning af samme profilen som ses ovenfor. Her kan de enkelte lag bedre udskilles. De vertikale stiplede linjer viser hvor der var stående trækonstruktioner. K-numrene er lagenes id-numre, mens de 3,2 m som står ude i siden, angiver højden over havoverfladen.

I undersøgelsen havde dæmningen en bredde på ca. 12 m, hvilket stemmer ganske godt overens med matrikelkortet fra 1820 over Vilslev By (se figur 6). Trækonstruktionerne i dæmningens østside passer godt overens med det bolværk/brinksikring ud i mod mølledammen, som det fremgår af kortet.

 

Udklip

SJM 365 - slutundersøgelse på O1

Figur 6: Øverst: Plan over hele den udgravede passage. Den fundne dæmning er indtegnet med gråt. Træ er indtegnet med brunt. Det mindre felt mod syd er forundersøgelsen. Nederst: Samme plan lagt over matrikelkortet fra 1820. Kortet viser fint sammenfald mellem dæmningens placering, bredde og bolværket langs mølledammen. De kraftige stolper fundet i forundersøgelsen passer med det tidligere stemmeværk. Som det fremgår, ses disse stolper ikke nord for det lille forundersøgelsesfelt, hvilket forklarer hvorfor samme stolper ikke fandtes i den endelige undersøgelse.

Datering

Med denne undersøgelse kan den stående mølledæmningen ved Jedsted Mølle arkæologisk føres tilbage til i hvert fald slutningen af middelalderen. Det viser dateringen til 1548/49 af stolperne fundet i forundersøgelsen. Det lykkes dog ikke at genfinde de samme kraftige stolper i den endelige undersøgelse, hvilket sandsynligvis skyldes, at disse stolper er en del af det kraftige stemmeværk, som fremgår på 1820-matrikelkortet (de kamlignende streger på figur 5). Gennemgravningen af faunapassagen lå nord for det viste stemmeværk, og ramte derfor ikke samme kraftige stolper. Den udgravede del af dæmningen havde en påfaldende mangel på kraftigt tømmer, men der blev dog fundet andet, om end mindre kraftigt, tømmer i undersøgelsen. Dette kan forhåbentligt give nogle flere dateringer af dæmningen, som vi stadig venter på resultaterne af. Snittet gennem dæmningen viste, at den indeholder flere byggefaser, måske også nogle, som ligger før dateringen til 1548/49.

Hvor vandmøllen lå på Valdemar Sejrs tid, ved vi fortsat ikke. Den behøver ikke at have haft en decideret mølledæmning for at fungere. Det er også muligt, at den ældste dæmning ikke lå præcis, hvor vi har gravet, eller er forsvundet helt ved erosion?

Vi ønsker snæbelen held og lykke med passagen af den både historisk interessante og idylliske Jedsted Mølle.

ps-6044@esbjergkommune.dk_20180627_073020_001

Figur 7: Jedsted Mølle set fra syd anno 1902. Fra denne vinkel er ikke meget forandret på de godt over 100 år.


[1] Steen B. Bøcher 1944: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Ribe Amt. Historisk Samfund for Ribe Amt. København, s. 76.

[2] Hans Duborg 1934: Jedsted mølle. Kongeå og Egn – Fortid og Nutid (jubilæumsskrift i anledning af møllens 25 år som elværk), s. 9.

[3] Hans Duborg 1934: Jedsted mølle. Kongeå og Egn – Fortid og Nutid (jubilæumsskrift i anledning af møllens 25 år som elværk), s. 9.

Reklamer