Jernalderbebyggelse under Marbækparken i Sjelborg

Der er her på bloggen tidligere blevet omtalt aktiviteter fra stenalderen ved Kløvholm nær Sjelborg. Sidenhen har Sydvestjyske Museer udgravet flere af de tilstødende arealer, og fundet flere huse fra yngre stenalder, men også bebyggelse fra både bronzealderen og ældre jernalder. Vi forventede derfor allerede fra start at finde mere aktivitet i forbindelse med udstykningen af Marbækparken. Og ganske rigtigt, da museet i sommeren 2017 undersøgte området forud for første etape blev der hurtigt fundet 5 huse fra starten af ældre jernalder. Jernalderen begynder omkring år 500 f.v.t. (før vor tidsregning), og husene kan ud fra deres grundplaner dateres til perioden 500-200 f.vt.

SJM 647 huse til blogFigur 1. De fem huse udgravet i sommeren 2017.

De fem huse har samme grundopbygning: to rækker stolper til at bære taget, indgangsstolper til to indgange overfor hinanden i henholdsvis nord og sydsiden, en såkaldt væggrøft i husets østende. Det er således tydeligt at der er forskel på hvordan huset er bygget i østenden og i vestenden. Væggrøfter i østenden, men ikke i vestenden, er et typisk træk for huse fra starten af jernalderen. Ved et par af husene er der rester efter båseskillerum i østenden, som også er den almindelige placering af husets stald i gennem de fleste af forhistoriens perioder. Båseskillerummene i denne udgravning er dog ikke helt godt bevaret, og det er ikke muligt at konkludere noget om husdyrholdets størrelse. Et enkelt hus har en skillevæg mellem husets østende og området omkring indgangen. Da indgangene altid ligger midt i huset må dyrene være bragt gennem denne del når de skulle ud og ind af stalden.

Husene kan på baggrund af disse træk opdeles i tre områder: i midten et indgangs- og arbejdsområde, mod vest en beboelsesdel, og mod øst en stald med plads til vinteropbevaring af husdyr.

SJM 647 hus 1 til blogsjm 647 hus k4 til blogFigur 2 og 3: eksempler på indretning af huse fra Marbækparken.

Husene er i ret forskellig størrelse. Det mindste hus var på kun 37 m2 og det største var 99 m2. I alle tilfælde var staldenden støre en beboelsesenden. Beboelsesrummene har typisk størrelser mellem 20 og 35 m2, med undtagelse af det mindste hus hvor det næppe har været mere end 10-15m2. Så man må sige at selv de største huse efter moderne målestok har været ret små. Der er nok ikke mange, der i dag betragter 20-35m2 som tilstrækkeligt for en bolig til en familie. Hele familien har levet i et rum, madlavning har nok foregået midt i rummet, mens man har sovet langs væggene. Slutningen af bronzealderen og starten af jernalderen er da også kendt for at være en periode med særdeles små huse, og faktisk hører et par af husene fra Marbækparken til de ”store” huse fra perioden, hvor huse på samlet 50-80m2 og beboelsesrum på omkring de 20-25m2 derfor er det almindelige. Der er ingen tvivl om, at de knap 35m2, som har udgjort beboelsesdelen på det største hus (se figur 2), har været anset som gode forhold i starten af jernalderen, da huset blev bygget.

Interessant er det, at det største hus og det mindste hus ligger ganske tæt på hinanden og har samme orientering, hvilket tyder på, at de har stået der samtidig. Det er derfor muligt, at det mindste hus ikke har udgjort en selvstændig økonomisk enhed, men på en eller anden måde har været knyttet til det store hus. Der kunne være tale om et hus til  forældre eller et hus, hvor andre familiemedlemmer, som onkler eller ugifte søskende af familien i det store hus, kunne bo. Der kan dog også være tale om beboelse for enten tyende, trælle, eller andre der har gjort tjeneste for familien i det ”store” hus.

Hus k1 og k3 til blogFigur 4. Det største og mindste jernalderhus fra Marbækparken.

De fem huse, der blev udgravet i sommeren 2017, er en del af en større gruppe af huse fra samme periode. Der blev udgravet to sådanne huse i forbindelse med Myrthueparken mod vest, og der er lokaliseret endnu 4 huse ved en forundersøgelse i efteråret 2017 forud for næste etape af Marbækparken. Disse vil blive udgravet i foråret 2018.

oversigt til blogFigur 5. Luftfoto fra før udbygningen af boligområdet. Med lys rød er markeret jernalderhuse fra Mythueparken mod vest og de endnu ikke udgravede huse fra Marbækparkens næste etape mod øst, mens de her omtalte fem huse er markeret med en mørkere rød. Mod vest kan ses huse fra andre perioder (uden fyldfarve).

Jernalderbebyggelsen udgøres af spredtliggende enkeltgårde, som har ligget og flyttet rundt i landskabet, og det er sandsynligvis en eller to af sådanne små-gårde, vi har fat i her. Udgravningerne i området giver samlet et billede af bebyggelsesudviklingen gennem mange hundrede år. Der er således sikre huse fra slutningen af yngre stenalder, ældre bronzealder, yngre bronzealder, og starten af ældre jernalder. Om området har været kontinuerligt bebygget, eller om der har været perioder uden bebyggelse, er endnu svært at fastslå, men i løbet af ca. 1.700 år har vi mere en 40 hustomter, fordelt hen over de nævnte perioder.

Tobias Torfing

Museumsinspektør, ph.d.

Reklamer