Andrups arkæologi

sjm-166-db387

Vi fandt ikke guld for enden af regnbuen, men vi fandt 45 velbevarede huse- de fleste fra yngre jernalder.

Fra efteråret 2015 til starten af 2016 gravede Sydvestjyske Museer på en velkendt plads i Andrup i det område, der kaldes Nørregårdsparken. Vi vidste, at der ville være spændende arkæologi lige præcis her, for vi har også har gravet i området i 2009, 2010 og i 2012. Årsagen til den arkæologiske udgravning, er at arealet skal byggemodnes til nye boligkvarterer. I alt blev der gravet 2,5 hektar som primært var spækket med velbevaret bebyggelse fra jernalderen. Andrup gemmer på arkæologiske aktivitet fra stort set hele forhistorien – og vi fandt således spor helt tilbage fra den sidste del af stenalderen (3900-1800 f.Kr) og op til starten af vikingetiden (ca. 800 e.Kr.) I det følgende vil nogle udvalgte resultater blive introduceret.

 

Stenalder og bronzealder

Selvom den store gravhøj, Fosterhøj, der ligger ca. 70 m sydøst for denne kampagnes udgravningsfelt, ikke er blevet berørt, viser tilstedeværelsen af højen, at der har været aktivitet i Andrup helt tilbage til stenalderen. Overordnet er der ikke fundet mange spor fra denne del af oldtiden her, men vi ved, at der har været stenalderfolk, der har gået rundt på markerne i Andrup, og at de har efterladt sig nogle af de kostbare stenredskaber, som de så nøje selv har formet ud af den sparsomme flint, der findes i Sydvestjylland. Ligesom med stenalderlevnene fandt vi kun få spor efter bronzealderfolkets tilstedeværelse i Andrup. Det drejer sig igen om genstande, der er fundet i spredtliggende gruber, og ikke om deciderede huse. Disse fund vender vi tilbage til under afsnittet om den yngre jernalder, for her har en jernalderbonde nemlig samlet gamle stenalder- og bronzealdergenstande op, og deponeret dem i sit hus.

sjm-166-db047

Malene viser glad det flintsegl hun fandt i en lille grube i et af jernalderhusene.

 

Førromersk jernalder

Fra den førromerske jernalder (ca. 500 f.Kr. – 0) har vi fundet de første spor efter de huse oldtidsfolket har bygget i Andrup. Husene i Andrup har meget tidstypiske træk fra den førromerske jernalder, og fremstår med karaktertræk som væggrøft og symmetrisk placerede indgangspartier. Langt de fleste huse ser ud til at være langhuse, hvori mennesker og dyr har opholdt sig i hver deres ende.

Yngre jernalder

Den klart mest velrepræsenterede periode i alle tre udgravningskampagner stammer fra den yngre del af jernalderen, nærmere bestemt; yngre romersk/ældre germansk jernalder (200-550 e. Kr.). Fra hele Nørregårdsparken har vi fra denne periode, indtil nu, udgravet 86 huse samt forskellige hegn, der bl.a. har omgiver hver gårdsenhed. Det største hus måler omkring 50 m i længden og er 5,5 m bredt og dækker altså over et areal på ca. 275m2. I alt er der fundet 42-44 langhuse i Andrup af forskellig karakter og størrelse fra yngre jernalder. Generelt fremstår de med en bemærkelsesværdig lighed i grundopbygningen.

Bebyggelsens udformning varierer, og består i hovedtræk af tre typer: 1) en øst-vest gående rækkelandsby som findes mod sydøst, 2) en N-S orienteret bebyggelse på det vestlige udgravningsfelt samt 3) spredtliggende gårde, der ikke indgår i et bebyggelsesmønster. I den vestlige del af udgravningerne er en ca. 1 meter bred skelgrøft fundet, der ser ud til at omkranse hele bebyggelsen.

Fundet af 13 jernudvindingsovne i forbindelse med bebyggelsen, vidner om en lokal jernproduktion. Jernudvindingsovnene er primært knyttet til den N-S orienterede bebyggelse, med alle ovne placeret få meter fra de omkransende hegn. Dette er sandsynligvis gjort, så man var sikker på at få ilden væk fra de brandbare huse.

sjm-166-db013

Et af de største huse fra Andrup målte 50 m i længden.

 

Jernalderarkæologen fra Andrup

Som lovet ovenfor skal her nævnes en interessant detalje, der er påvist to gange på den samme jernaldergård. I et af de største huse blev fundet i en lav grube fundet et neolitisk køllehoved imellem indgangsstolperne til huset. Vi mener, at køllehovedet er gravet ned af den bonde, der har boet i huset. Måske som en form for husoffer, der skulle beskytte husets beboere. Lige syd for det store langhus, hvori køllen blev fundet, blev der fundet et andet oldtidsfund i en økonomibygning – nemlig et meget flot fladehugget flintsegl. Vi afventer C14 dateringer, der dels skal vise, om de to huse er samtidige og en del af det samme gårdsanlæg, og dels om gruberne er gravet i jernalderen eller blot tilfældigvis ligger lige netop her. Er der tale om to gruber fra jernalderen, har vi måske at gøre med en af de allertidligste arkæologer i Danmark; nemlig jernalderbonden fra Andrup, der fandt ca. 1400 år gamle stenredskaber og gravede dem ned på sin gård.

sjm-166-db052

Stenalderkøllen, der blev fundet mellem indgangsstolperne til det 50 m lange jernalderhus.

 

Konklusion

Det er sjældent, at man får en så stor en sammenhængende bebyggelse som den, der er udgravet i Andrup. Efter tre kampagner er det samlede afdækkede areal oppe på 8,3 Ha, og vi har altså en god portion af en stor yngre romersk/ældre germansk bebyggelse. Udgravningerne i Andrup har afdækket interessante og velbevarede dele af et område med arkæologiske spor fra slutningen af stenalder til slutningen af jernalderen. Specielt bebyggelsen fra yngre jernalder har givet os et grundigt indblik i landsbystrukturer- og organisering fra den sidste del af oldtiden. Det er helt sikkert, at bebyggelsen strækker sig længere mod vest, hvor en forundersøgelse i 2012 viste intensiv bebyggelse samt resterne af en overpløjet langhøj. Fremadrettet skal pladsen grundigt analyseres, og så bliver det spændende at se hvad etape fire gemmer vest for det udgravede areal.

sjm-166-db260

Graveholdet- Bente, Maria, Sarah og Malene.

 

 

Bente Grundvad, Museumsinspektør, Sydvestjyske Museer.

Reklamer