Spor af krigen i Kjersing

Den fundne ammunitionskasse. Omkring kassens ses de tomme hylstre som er fjernet fra øverst i kassen, mens man kan se de øverste af de resterende uafskudte granater i kassen, som fremstår som en rektangulær nedgravning midt i billedet.

Ammunitionskasse fundet under prøvegravning i Kjersing. Omkring kassens ses de tomme hylstre som er fjernet fra øverst i kassen, mens man kan se de øverste af de resterende uafskudte granater i kassen, som fremstår som en rektangulær nedgravning midt i billedet.

Spor efter Esbjergs turbulente tid under 2. Verdenskrig viste sig for nyligt under en arkæologisk forundersøgelse i Kjersing-området umiddelbart øst for Bilka i Esbjerg. I undersøgelsen blev der fremgravet en ammunitionskasse indeholdende 20 mm luftværnsgranater. Øverst var kassen fyldt med tomme hylstre fra afskudte granater, men da disse blev fjernet kom flere uafskudte granater til syne. På grund af fundet af skarp ammunition og specielt på grund af granaternes eksplosive ladning blev politi og senere forsvares ammunitionsrydning (EOD) tilkaldt. Heldigvis var ammunitionsrydningen allerede i byen i forbindelse med rydningen på Skallingen, så kort efter var to mand fra Søværnet på stedet. De fjernede i alt 17 skarpe granater som stadig lå pænt pakket i kassen. Granaterne blev umiddelbart efter bortsprunget i Oksbøl øvelsesterræn.

Ammunitionskassen under rydning. For en gangs skyld var det ikke arkæologerne der udgravede. I kassen kan man skimte de endnu pænt pakkede granater.

Ammunitionskassen under rydning. For en gangs skyld var det ikke arkæologerne der udgravede. I kassen kan man skimte de endnu pænt pakkede granater.

Ammunitionen har været anvendt i en tysk såkaldt 2 cm Flak 30/38/flakvierling. Denne type kanon blev ladet med et 20-skuds magasin. Granaterne som blev opladt i magasinerne kom leveret i trækasser indeholdende 100-130 skud og målene på den fundne kasse tyder på, at det er en sådan ammunitionskasse der er blevet gravet op.

Kassen er enten blevet bortskaffet ved tildækning eller nedgravning, men den har sandsynligvis været brugt i en luftværnsstilling beliggende på området, som har ligget i den vestlige udkant af den flyveplads som Luftwaffe havde i Kjersing under krigen. Umiddelbart syd for området lå de tyske mandskabsbarakker, som blev bombet under krigen. Muligvis er granaterne fra de tomme hylstre blevet afskudt i denne eller lignende situationer. Sammen med 20 mm ammunitionen blev der også fundet fem 7,92 mm hylstre, som ved samme lejlighed kan være blevet affyret fra en riffel eller et maskingevær mod de allierede flyvemaskiner. Kassen giver således et godt øjebliksbillede af tiden under krigen i Esbjerg-området, og kan medvirke til at fortælle en dramatisk og spændende historie.

Mærkningen i bunden af hylstrene kan fortælle meget om ophavssted og produktionsår for ammunitionen. I dette tilfælde lader den stiliserede ørn øverst og årstallet 39 ikke meget tvivl tilbage om af ammunitionen er tysk produceret i år 1939.

Mærkningen i bunden af hylstrene kan fortælle meget om ophavssted og produktionsår for ammunitionen. I dette tilfælde lader den stiliserede ørn øverst og årstallet 39 ikke meget tvivl tilbage om af ammunitionen er tysk produceret i år 1939.

Eksempler på de tyske kanontyper som ammunitionen kan stamme fra. Til venstre ses et foto af en Flak 30/38. Til højre ses firling udgaven. Denne sidste kom dog først kom i produktion 1940, men den lidt ældre ammunition kan stadig være anvendt i denne. På begge billeder ses også de krumme 20-skuds magasiner som kanonerne blev ladet med.

2-cmFlak30-1 Eksempler på de tyske kanontyper som ammunitionen kan stamme fra. Nederst ses et foto af en Flak 30/38. Øverst ses firling udgaven. Denne sidste kom dog først kom i produktion 1940, men den lidt ældre ammunition kan stadig være anvendt i denne. På begge billeder ses også de krumme 20-skuds magasiner som kanonerne blev ladet med.

Reklamer

Udgravningen af Riber Ulfsborg – en afbrændt træborg ødelagt i 1154?

Borgbanken består af grålige hedetørv anlagt på den naturligt dannede brune tørveflade. Kun den nederste lille meter er bevaret af det oprindelig omkring seks meter høje voldsted. Foto: Sydvestjyske Museer.

Borgbanken består af grålige hedetørv anlagt på den naturligt dannede brune tørveflade. Kun den nederste lille meter er bevaret af det oprindelig omkring seks meter høje voldsted. Foto: Sydvestjyske Museer.

Sydvestjyske Museer udgraver i disse uger voldstedet Riber Ulfsborg, som ligger i engene nord for Tange Plantage, ca. 3 km øst for Ribe. Udgravningen finder sted, da borgen langsomt ødelægges af pløjning og dræning og financieres af en bevilling af Kulturstyrelsen.

Allerede i 1530 er lokaliteten omtalt som Riber Ulfsborg, men ellers er der ingen historisk viden om stedet. Riber Ulf var en stormand, som spillede en vigtig rolle under borgerkrigene mellem Sven, Knud og Valdemar. Han var allieret med Sven Grathe og led samme skæbne som Sven efter nederlaget på Grathe hede i 1157.

Voldstedet blev delvis sløjfet tidligt i 1800-tallet, hvor 5 alen blev gravet af toppen. Hvordan borgbanken så ud før afgravningen, ved vi ikke med sikkerhed, men de ældste matrikelkort over ejerlavet Tange By, som stammer fra o. år 1800, afbilder en cirkulær banke på omkring 35 m i diameter.

I den igangværende udgravning på Riber Ulfsborg er det nederste af den tørvebyggede borgbanke med tilhørende, lav voldgrav afdækket. Voldgraven er fyldt med delvis afbrændt tømmer og store mængder sten af varierende størrelse. Tre kraftige stolper ved bankens fod er rester af borgens port. Efter førnævnte afgravning i 1800-tallet fremstår banken i dag meget flad, men sandsynligvis har den oprindeligt rejst sig mindst 6 m over det omgivende  landskab som en stejl, cirkulær høj med flad top.

Langs topfladens yderkant har der nok stået en palisade og indenfor denne et højt, træbygget tårn. Blandt træet i voldgraven er fundet naturlige, utildannede rafter, som muligvis har udgjort stolperne i en sådan palisade. Andet tømmer i voldgraven er derimod tildannet og af sådanne dimensioner, at det kan have fungeret som planker og jordgravede stolper i tårnkonstruktionen. Heriblandt to firsidede stolper på 35 x 35 cm, hvoraf den ene er bevaret i seks meters længde.

Der arbejdes med fremgravning og registrering af borgens tømmer. Stenene er kasteskyts fra det slag, som ødelagde borgen, måske i 1154. Foto: Sydvestjyske Museer.

Der arbejdes med fremgravning og registrering af borgens tømmer. Stenene er kasteskyts fra det slag, som ødelagde borgen, måske i 1154. Foto: Sydvestjyske Museer.

De mange brandspor på det bevarede træ tyder på et voldsomt endeligt for Riber Ulfsborg og indtil videre én dendrokronologisk prøve daterer borgens anlæggelse til tidsrummet 1140-55. Tre andre prøver kunne ikke dateres helt så præcist, men har alle sandsynlige fældningstidspunkter i tidsrummet 1100-55. Det øvrige spinkle fundmateriale peger entydigt i samme retning. Der er således ingen tvivl om, at den kortlivede borg er anlagt omkring midten af 1100-årene og afbrændt og ødelagt kort derefter.

Fundet af de mange sten i voldgraven og på det nederste af bankens sider synes at være kasteskyts, som vel primært har været anvendt af borgens forsvarere. Af Saxo kan man udlede, at slyngekastere, bueskytter og rytteri udgjorde de væsentligste elementer i opbygningen af datidens hærstyrker. Stenene på Riber Ulfsborg kan have fungeret som ammunition i de slynger og måske også små blider, som blev anvendt i krigshandlingerne på stedet. Begivenhederne på Riber Ulfsborg kan have mindet om Saxos beskrivelse af ødelæggelsen af Harald Kesjas borg ved Roskilde, hvor et særlig vellykket blidekast gjorde det af med centraltårnet.

Udgravningerne på Riber Ulfsborg er battlefield archaeology, som har givet et fantastisk indblik i krig og krigsførsel ved midten af 1100-årene. Udgravningerne bringer vigtigt nyt om en af middelalderens kernebegivenheder og giver mulighed for at sætte et kritisk lys på Saxos kulørte og ensidige beskrivelser af Svend, Knud og Valdemars genvordigheder. Som et helt særligt lykketræf er der ingen tegn på aktivitet på borgen efter ødelæggelsen, som måske fandt sted i 1154, hvor Sven måtte flygte til Tyskland, mens Riber Ulf blev pågrebet af Knud og sendt i fangenskab hos den svenske Kong Sverker. Voldgraven omkring den afbrændte borg groede efter i tørv og forseglede kasteskyts og afbrændt bygningstømmer. På et endnu senere tidspunkt føg der sand ind over området.

En afbrændt kam er sammen med lidt keramik de eneste genstandsfund fra borgen. Kammen er fremstillet af skinnebenet fra en ko og tilsvarende kendes i stort tal fra udgravninger i Ribe By. At kammen er brændt tyder på at den gik under med borgen. Hvordan det gik ejeren, kan man kun spekulere over. Foto: Sydvestjyske Museer.

En afbrændt kam er sammen med lidt keramik de eneste genstandsfund fra borgen. Kammen er fremstillet af skinnebenet fra en ko og tilsvarende kendes i stort tal fra udgravninger i Ribe By. At kammen er brændt tyder på at den gik under med borgen. Hvordan det gik ejeren, kan man kun spekulere over. Foto: Sydvestjyske Museer.

Det er sigende, at traditionen om Riber Ulfs tilknytning til stedet holdt sig levende i byen frem til 1500-årene. At Ulf Ripensis har været en overordentlig betydende person i sin samtid fremgår også af, at han optræder i flere sagn og folkeviser. Én af dem fortæller, at han lod opføre en fast borg ved Ribe, som sidenhen faldt ved list. Om det var sådan det foregik, kan undersøgelserne ikke sige med sikkerhed, men mængden af kasteskyts tyder mere på, at der har været tale om særdeles hårde kampe.

Undersøgelserne afsluttes midt i november måned.

Maria Knudsen